Regler for brug af sitet
Nogle gundlæggende regler for brug af www.HamsterKing.com:
Forum & Kommentarer til indhold, nyheder, diskussioner etc:
-----------------------------------------------------------------------------
1) Spam er forbudt.
Hvad er spam? Spam er når du smider et link til diverse produkter der ikke relaterer til indholdet i diskussionen, og / eller reklamerer for et produkt der kan købes - uden aftale med www.HamsterKing.com. Med andre ord - reklamer!
2) Pornografi, utugtigt indhold m.m.
Der må ikke linkes eller fremvises pornografisk indhold - uanset om det er billeder, animationer, tegninger, fantasi,tekst, historier eller film. Dette er fordi vi ønsker at holdet sitet rent for irrelevandt spam og ikke mindst fordi vi har besøgende / medlemmer i alle aldersgrupper. Stærkt ulovligt indhold vil blive politianmeldt uden advarsel. Venligst kontakt system-administrator hvis du opdager upassende indhold.
3) Racisme, "hate-crimes", hetz af brugere, personer m.m:
Vores site er ret tolerant og man kan diskutere meget, men racisme, personangreb, og direkte had kan vi godt være foruden, derfor bliver indhold med dette enten redigeret væk eller slettet helt. Gentagende misbrug medfører udelukkelse fra forum & kommentarer, grove overtrædelser kan medføre en total "Ban".
4) Angreb på server m.m.
Al angreb mod vores server bliver politianmeldt. Forsøg på at hacke vores brugerdata o.l. vil blive politianmeldt og efterforsket.
5) Opfordring til ulovligheder, piratsoftware, hacking, cracking m.m.
Der må ikke diskuteres emner der kan føre til hacking af sites, ligeledes må der ikke linkes til ulovlig indhold såsom hacking/cracking, warez, piratkopiering, serienumre og andet kopibeskyttet materiale. Grove overtrædelser af dette kan medføre politianmeldelse.
6) Indhold på www.HamsterKing.com.
Der må ikke kopieres fra vores site uden personlig tilladelse fra Tommy Helgevold og/eller forfatteren af selve indholdet.
Man må godt citere indhold, blot der linkes til artikkelen / indholdet med behørig kildeangivelse. Citat skal være indenfor 10-15% af den side der citeres, dog er det baseret på skøn, vi er mindre restriktive mht. størrelsen, blot det ikke er plagiat.
Alt det indhold du opretter og produceret via www.HamsterKing.com CMS system, altså vores site - tilhører som hovedregel dig selv, men du giver os en ikke- eksklusiv, royalty-fri ret til at benytte dit indhold på sitet, det indebærer at der godt kan dukke op google-ads o.l. der står i relevans med dit indhold, blot at vores site får nogle midler til at betale for serverplads, da vi trods alt stiller alt indhold til rådighed for alle besøgende - frit og kvit.
Vi forbeholder også retten til at redigere i dit indhold, korrigere stavefejl, forkerte links, fjernelse af spam og alt det vi mener vil være til gavn for læserne og brugerne af vores site.
Selv om du har mulighed for at indsætte HTML kode i dine beskeder, må du ikke misbruge dem ved at indsætte google-ads, reklame og tracking koder, dette vil anses som misbrug af vores system, og fjernes straks de opdages, ved gentaget misbrug kan du blive udelukket fra sitet, og det hjælper ikke at oprette flere brugere da vores system registrerer din ip til auto-kontrol af medlemskab, sådan at der ikke opstår misbrug. F.eks brugere der stemmer på sig selv. etc.
Hvad må man på www.HamsterKing.com ?
- Oprette indlæg I Forum
- linke til eget, ikke kommercielt indhold
- Kommentere indhold og Forum posts
- Indlejre billeder i Forum & Kommentarer der er relevante for dialogen
- Indlejre flash-film, animationer og andet interaktivt materiale der er relevant for dialogen
- Selv lave indhold (dog først som Forum post, som derefter kan blive omdannet til nyhedspost på forsiden). Indholdet kan ha billeder, lyd, animationer og formateres ligesom i dit tekstbehandlingsprogram.
- Registrere dig som bruger - ganske gratis!
- Være en del af vores community
- Deltage i afstemninger
- Foreslå links til foreninger, fri-software, anden relevant software, hjemmesider, tutorials m.m.
Hvad hvis jeg vil reklamere for produkter på www.HamsterKing.com?
Vi er et Ikke-Kommercielt site med henblik på private interesser, det betyder sådanne ting som hobby, fritid, interesser, foreninger, community, hjælp-til-selvhjælp, tutorials, guides og information der kan være af almen interesse for alle. I begyndelsen var det webmaster (Tommy Helgevold) der stod for alt indhold, tegninger, grafik, links, tutorials m.m. - men det er meningen at alle skal ha en chance til at bidrage sådan at dette kan blive til et godt community site for alle med en eller anden form for HOBBY.
Det er ikke utænkelig at der bliver mulighed for privat-annoncer på www.HamsterKing.com i fremtiden, men så længe vi er blot private og sitet er nu mest en hobby, er der p.t. ingen mulighed for at reklamere for kommercielle produkter på vores site. Du kan derimod forsøge at få dine ting testet af sitets indehaver, skriv til os - og fortæl os hvorfor vi skulle lave en produkanmeldelse af lige præcis dit produkt, det betyder som regel at du skal holde os 100% fri for omkostninger, fragt af produkt etc. Og at vi accepterer at teste dit produkt. Du må dog regne med en 100 % reel og ærlig anmeldelse af produktet, da vi er ubestikkelige og BENHÅRDE til at teste hardware ;)
Kan jeg få mit eget Galleri? Tutorial? Indhold? her på www.HamsterKing.com?
Det er ikke utænkelig at vi åbner for et gæstegalleri, vores sofistikerede Drupal CMS system - tillader co-admins, flere brugere med flere rettigheder m.m, så først skal du være en registreret bruger - der har fået dine forum-artikler godkendt som forside-materiale o.l. før vi giver dig større adgang til administration af indhold på sitet.
Du kan starte med at linke til dit materiale i vores forum, og yde et ønske om optagelse i galleriet - så kan det være vi bliver overtalt til at oprette et gæstegalleri med dit-navn som eget galleri. Det indbefatter at dine billeder bliver promoveret til forsiden "random image".
Tutorials bliver nøje gennemgået, og det er ikke utænkelig at du kan komme med, men der skal være en vis kvalitet over dit indhold før det kan komme med, men vi modtager alle forslag med kyshånd og tusind tak, så har du noget verden kan bruge, så kom endelig med det.
Fortrolighedspolitik:
Alle brugerdata og Passord forbliver 100% skjult, også for administratorer - derfor kan vi ikke selv sende dig dit passord hvis du har glemt det, derimod kan systemet godt gøre det for dig - men vi kan ikke læse dem, du skal selv bede systemet om at sende det til dig.
Intet information om dig bliver videreleveret til 3dje part som det gøres på så mange andre sites, dette vil simpelthen ikke blive ændret på - heller ikke i fremtiden, så være tryg - vel vidende at vi ikke kan købes for penge, og selv om sitet skulle få reklamer engang i fremtiden - vil jeres persondata ALDRIG NOGENSINDE BLIVE VIDERESOLGT!
Vi kan ikke gardere os mod Hackere 100% vel, men vi forsøger så godt vi kan, opgradering af software etc., og vi håber på at vores serverhost også ivaretager deres funktion, dem kan vi til gengæld ikke stå inde for da det er udenfor vores kontrol, men da vi har brugt dem igennem 7 år nu, har vi gode erfaringer med dem, pointen er - vi snager IKKE i jeres sager, og vi er ikke til salg på den onde måde.
Hvad du selv opgiver af information i selve Forummet / Artikler m.m, må du selv stå til ansvar for.
God fornøjelse med sitet.
.png)