Del-1:
----------

Introduktion
Opsætning
transforms
Navigation

Primitiver
Tricks(1)
Materiale &
Farver

Kamera,
Lys &
Rendering.

Modelering.
teksturering.
Procedurals.

Introduktion fortsat:



Wireframes & faces:

Sådan kan det se ud når du er igang med at samle alle dine triangler,
quads og verticer som tilsammen danner en wireframe:

fig(5):


et wireframe objekt kalder vi ofte for et mesh.
Ham du ser på billedet hedder "BoOmpi", og han består
faktisk af 3 meshes. Meshene er : (1) Kroppen
(2) Højre øje og (3) Venste øje.
Med andre ord - ham her består af 3 objekter.

Du kan se på fig(5) at BoOmpi er opbygget af Quad'er.
Ved siden af BoOmpi er der endnu en BoOmpi figur der er helt glat
og meget smukkere end den klump med uformet ler ved siden af.
De har 2 forskellige betegnelser:

Low Poly(den til venstre) og High Poly (den til højre).
Low poly betyder simpelthen at figuren har et lille antal polygoner
og High Poly betyder at den har et højt antal af polygoner.
Og som du sikkert allerede har regnet ud - vil et objekt, figur
eller hvad du nu har tænkt at lave - se langt bedre ud med et
højere antal af detaljer (altså flere polygoner).

Sjovt nok består begge figurer i fig(5) af samme antal polygoner
men med en lille forskel. Den glatte figur til højre har fået
en såkaldt modifier på ofte kaldt "mesh-smooth".

Mesh-smooth...lyder logisk nok, ikke? Mesh var et objekt...
og smooth er glat. Altså et GLAT objekt :)

I Blender kaldes det et Sub-divide objekt (mesh smooth). Alt hvad
jeg har gjort for at få den "grimme klump"...altså low-poly wireframe
objektet (BoOmpi meshet) til at blive glat - er at fortælle blender
at den gerne må give boompi flere detaljer. Det gør man ved
at dele alle quadderne op i flere quads. Lyder avanceret nu?

Forvirret? Fortvivl ikke - det bliver forklaret endnu nærmere
senere i guiden, specielt under modellerings sektionen!
Lige nu har du en solid basis viden om grundlæggende 3d opbygning
og det er alt hvad du behøver for at nemmere forstå programmer
som Blender-3D.

Jeg kan næsten love dig at det bliver nemmere og nemmere jo mere
du afprøver din nye viden om 3d, og selv prøver at lave noget i
programmet.

På næste side får du at vide hvordan du sætter Blender op til
3d-modellering. Med andre ord - hvordan du gør livet nemmere
for dig selv når du skal igang med 3d.
Tommy Gard Helgevold   Bogtrykkervej 25-3-TV   2400 Copenhagen, Denmark   Tel: +45 2027 3244